Om os

Organic Lullaby er grundlagt med en rebelsk ånd og høje mål. Vi ønsker at gøre babytøj af høj kvalitet tilgængeligt for alle, alt imens vi vil føre an for bæredygtighed og forandring. Derfor gør vi tingene lidt anderledes…

Vi er åbne om vores produktion, valg af materialer og vores prissætning. Vi går ikke på kompromis med vores produkter, hverken i forhold til hvordan de bliver lavet eller vilkårene bag. Vi tror på, at kvalitet og bæredygtighed går hånd i hånd, og det er de værdier, der ligger bag alt, hvad vi gør.

Produktion

Alle vores produkter er produceret hos Zeynep Textiles i Tyrkiet. En familieejet virksomhed, som udelukkende beskæftiger sig med produktion af børnetøj. Vi har valgt Zeynep Textiles, fordi de deler vores entusiasme for godt håndværk, og fordi de ligesom os ønsker at være en del af en ansvarlig og bæredygtig tøjindustri.  

Zeynep Textiles er GOTS- og Sedex-certificeret. Virksomheden er også medlem af KAGIDER, som arbejder for at fremme kvinders rettigheder og muligheder på arbejdsmarkedet.

Økologisk bomuld

Alle vores produkter er fremstillet i økologisk GOTS-certificeret bomuld. GOTS sikrer ikke blot, at den økologiske bomuld er verificeret, men også at alle led i produktionsprocessen foregår under ordentlige arbejdsforhold. Vi bruger udelukkende ægæisk bomuld, som kommer fra den ægæiske region i det vestlige Tyrkiet. Tyrkisk bomuld er generelt anerkendt for sin høje kvalitet, men ægæisk bomuld er særligt kendetegnet ved sine lange fibre, der sikrer blødere og stærkere stof.

Ingen mellemled

Vi er som sagt lidt anderledes og sælger kun direkte til dig. Vi har ikke forhandlere eller andre fordyrende mellemled, og derfor kan vi sælge økologiske produkter af høj kvalitet til en fornuftig pris sammenlignet med andre børnetøjsmærker.  

Salgsprisen er som regel fem til seks gange højere end produktionsomkostningerne, hvor vores ligger fra to og op til tre. Og ligesom vores kollektioner ikke skifter, er vores priser altid de samme.