Produkter

Alt vores babytøj

Alt vores babytøj er lavet i GOTS-certificeret økologisk bomuld. Det er et ufravigeligt krav til alle vores produkter og vil også være det i fremtiden. Vores babytøj er tidløse og klassiske basics, hvor det samme farveudvalg går igen hos alle vores produkter. Der kan således kombineres og matches på tværs af vores modeller. Fællesnævneren for alt vores babytøj er kvalitet, funktionalitet, blødhed og økologi, som vi har gjort tilgængeligt og produceret med respekt og omtanke for naturen, mennesker og ikke mindst jeres kære små.

Økologisk GOTS-certificeret bomuld

Økologisk babytøj refererer til produkter, som er lavet af økologiske fibre, der er dyrket naturligt uden brug af syntetisk gødning og pesticider eller genetisk modificerede afgrøder. Fordelene ved økologi er mange. Et er det bæredygtige aspekt, hvor den naturlige dyrkning sikrer større biodiversitet, og et væsentligt mere sikkert miljø for de mennesker, der dyrker afgrøderne. Dernæst er vandforbruget og CO2 udledningen markant lavere sammenlignet med dyrkning af konventionel bomuld. For dig er der den ekstra fordel, at alle vores babytøj produkter er helt fri for skadelige kemikalier og allergifremkaldende stoffer, og du kan derfor være helt tryg, når du køber babytøj fra os.

At vi er GOTS-certificerede er ikke kun en garanti for, at vores babytøj er økologisk. GOTS-certificeringen går flere skridt videre end blot det. Certificeringen tjekker alle led i værdikæden lige fra bomuldsmarkerne til den endelige syning. Det betyder at indfarvningsprocessen også bliver tjekket for brug af skadelige kemikalier og ligeledes for behandling af spildevand. Der bliver også tjekket for ligeløn, arbejdsforhold og børnearbejde, så certifceringen dækker også det sociale aspekt af bæredygtighed.

Hvordan vi producerer vores babytøj

Alt vores babytøj er produceret hos en familie ejet producent i Tyrkiet, og vi bestræber os på altid at producere i den bedst mulige kvalitet. Vi ønsker ganske enkelt at vores babytøj skal kunne holde over tid, og at være af sådan en kvalitet, at det senere kan genbruges eller indgå i en genbrugs produktion. Det starter med selve bomulden, hvor vi udelukkende bruger ægæisk bomuld fra det vestlige Tyrkiet. Bomulden herfra er kendt for sin høje kvalitet, som sikrer stærke og bløde slutprodukter. Hele værdikæden herfra ligger også i Tyrkiet, og vi er dermed i stand til at minimere vores CO-2 aftryk, ligesom Tyrkiets tætte placering på Danmark gør det samme. Den endelige indfarvning, tilskærelse og syning foregår hos Zeynep Textiles i Istanbul. Zeynep Textiles har mere end 50 års erfaring med produktion af børnetøj og deler vores værdier omkring bæredygtig produktion.

Størrelser eller spørgsmål

På alle vores produktsider er der for hver enkelt produkt tilknyttet en størrelsesguide med de præcise mål på det respektive babytøj. En generel regel for alt vores babytøj er, at det krymper op mod 5% i vask. Ønsker du at vide mere om vores babytøj, eller har du spørgsmål til pasform, forsendelse eller andet, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan kontakte os enten via telefon, mail eller på SoMe.