Bodystockings

Bodystockings er med deres bekvemmelighed en uundværlig del af babygarderoben. De er komfortable for barnet og giver masser af bevægelsesfrihed. Vores udvalg af kort- og langærmede bodystockings er alle produceret i ren økologisk bomuld.

Vores bodystockings

En bodystocking er vel det vigtigste stykke babytøj, der er. En body bliver brugt hver dag, og der skal bruges mange af dem! Bodystockingens funktionalitet i forhold til bleskift og generel iklædning gør bare bodystockings til det ideelle stykke babytøj. Bodyen er derfor en must-have, og vi har gjort os stor umage med vores bodyer. Vores bodystockings kommer i en kortærmet og langærmet udgave i den samme bløde men robuste kvalitet.

Anvendelse af bodyer

Populariteten af en bodystocking beror primært på dens anvendelighed. Det er vist ikke nødvendigt at forklare, at der i løbet af dagen med en lille kommer små overraskelser af forskellig art 😊 Derfor har vi primært tænkt funktionalitet og kvalitet i designet af vores bodyer. Vores bodystockings har alle praktiske folde skuldre som sammenholdt med stoffets naturlige stretch, gør vores bodyer lette at få af op på. Bodystockingen er virkelig god til at holde bleen på plads, og i bunden er der tre trykknapper, der gør et bleskift hurtigt og nemt. Vi har både kortærmede og langærmede bodystockings. Den kortærmet bodystocking er et naturligt valg til forår og sommer, men fungerer også rigtig fint om vinteren som en undertrøje. Vores langærmet bodystocking går rigtig fint sammen med et par leggings eller sweats, men også som en undertrøje til vores kortærmet heldragt.

Hvordan vores bodystockings er lavet

Alle vores bodystockings er lavet i en solid interlock kvalitet, fremstillet af 100% GOTS-certificeret økologisk bomuld. Interlock syning er efter vores mening den bedst egnede kvalitet til en body, da det ganske enkelt er den mest robuste. Vi ved, hvor ofte en bodystocking skal bruges og vaskes, og derfor skal kvaliteten kunne matche dette brug. Vores bodyer vejer 220 g/m2, som er en tung og solid kvalitet. Det gør den velegnet til den koldere tid, men fordi den økologiske bomuld samtidig er meget luftig, er vores bodyer lige så velegnet til forår og sommer. Alle bodystockings kommer i den samme økologiske bomuld fra den ægæiske region i Tyrkiet. Bomulden herfra er kendt for sine lange fibre, som sikrer en naturlig blødhed og en meget slidstærk kvalitet. Vi bruger denne økologiske bomuld til vores bodyer for at sikre en høj kvalitet og frem for alt for at skåne dit barn for allergifremkaldende stoffer og farlige kemikalier.

Kombinationer af bodyer

Vores bodystockings kommer i vanilla, oat, coffee, ocean, sage og coral. Det samme farveudvalg, der findes i resten af vores kollektion af babytøj. Du kan derfor let matche vores bodyer med vores andre produkter. Vi har tænkt vores farveudvalg af babytøj igennem, så de forskellige farver kan kombineres og matche andre styles. Eksempelvis er en cremehvid body helt perfekt sammen med et par sweatpants i coffee. De præcise mål på vores bodystockings findes i vores størrelsesguide, så det er nemt for dig at finde den helt rigtige body. Under hver enkelt bodystocking er der et link til størrelsesguiden.

Har du brug for hjælp

Ønsker du at vide mere om vores bodystockings eller har du spørgsmål til pasform, forsendelse eller andet, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan kontakte os på telefon, mail eller på SoMe, og såfremt vi er optaget andetsteds, besvarer vi altid din henvendelse så hurtigt som muligt.